Forsiden

Nyhedsbrev

Web Login

For instruktører og bestyrelse



Årsbrev 2010 - Vigtig information! PDF Udskriv Email
Skrevet af Stephan Praëm Skovgaard   
Søndag, 14 Februar 2010 12:48
Kære Musashi-medlem

I dette årsbrev finder du vigtig information, som vi håber du vil læse igennem. 

Medlemskontingent
Musashi har de sidste par år forsøgt at gøre det nemmere for klubbens medlemmer at betale kontingent ved at indføre betaling via PBS. Systemet er indført, så alle klubbens medlemmer opkræves det rette kontingent til tiden. Det er dog desværre sket, at opkrævningerne er sendt for sent ud i forhold til klubbens retningslinier, men vi arbejder løbende på at gøre bedre. Desværre undlader for mange medlemmer at betale kontingent. Nogle betaler flere måneder for sent, nogle undlader helt at betale, men fortsætter dog med at træne. Der er tale om frivilligt arbejde og den tid, vi bruger på at rykke for betaling af kontingent, skal bruges til andre og gavnlige formål for Musashi. Derfor er det vedtaget, at alle aktive kontingentpligtige medlemmer skal tilmelde sig automatisk betaling via PBS. Nye medlemmer vil fra indmeldelsestidspunktet blive krævet at tilmelde sig PBS før man bliver registreret som aktivt klubmedlem. For gamle medlemmer betyder ændringerne, at man inden 1. juli 2010 tilmelder sig PBS-ordningen. Vi vil løbende gøre opmærksom på dette frem til og med 1. juli 2010 i klubben samt via vores hjemmeside. 

Klubarrangementer
I 2009 har vi med succes afholdt flere arrangementer, både for børn og voksne. Senest et afsluttende børnearrangement i 2009 og med klubbens 2009-julefrokost i januar måned. Det sociale fællesskab i en sportsklub som Musashi er vigtigt at pleje og vi vil også i 2010 gøre vores til at få stablet sjove og spændende arrangementer på benene, både for børn- og voksenhold samt forældre. Husk, at klubbens instruktører og bestyrelse altid er åben for forslag og initiativer. Nogle gange vil der af tidsmæssige grunde ikke være ressourcer til stede, så her er alle forældre velkomne til at træde til og stå for arrangementer. Vi vil yde tilskud i det omfang, klubbens økonomi er til det.
 
Nyhedsbrev og Facebook
For at holde vores medlemmer orienteret om træninger, arrangementer mv. har vi på klubbens hjemmeside et nyhedsbrev, som alle kan tilmelde sig. På hjemmesiden finder du også klubbens kalender. Derudover har vi valgt at oprette en Facebook-gruppe, som man også kan tilmelde sig via hjemmesiden.  

Bestyrelsen
Klubbens bestyrelse holder som i 2009 bestyrelsesmøde fast sidste torsdag i hver måned. Er der emner, som skal behandles på et bestyrelsesmøde, så smid en seddel i den sorte bestyrelsespostkasse i klublokalet, eller send en mail via www.musashi.dk.  

Dette brev bliver også sendt med posten.

Oss

Bestyrelsen
 
Copyright © 2010 Musashi Shotokan Karate-Do. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.
 
<<  September 2010  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
    1  2  3  4  5
  6  7  8  91012
13141516171819
202122232426
27282930   
pict1531.jpg